Ring og få et godt tilbud på 21 49 20 55

Jeg vil gerne kontaktes

Vil du have et tilbud på isolering? Vi tager fat i dig hurtigst muligt.

Reference-projekter

Isoleringsmaterialet Papiruld kan anvendes i langt det meste byggeri - både erhverv og enfamilies huse.

Her finder du referencer på flere typer byggerier, hvor Papiruld er anvendt. 

2015-lavenergi enfamilies hus

Tømrer- og snedkermester Bjørn Hansen fra Hillerød har altid haft en drøm om at bygge sit eget hus med miljøvenlige byggematerialer og så energivenligt som muligt. I 2014/2015 fik han mulighed for at realisere drømmen. Det var Bjørn Hansens ønske at bygge et hus uden brug af damspærre, og derfor faldt valgte på Papiruld som isoleringsmateriale.

Efter huset stod færdigt, er det trykprøvet og har en tæthed på 0,319 l/s pr. m². Det er bedre end tæthedskravet for 2020-byggeri, som ligger på 0,5 l/s pr. m². ”Det har været målet at bygge et hus, der er så tæt som overhovedet muligt, men det her er alligevel over min forventning,” siger Bjørn Hansen. 

En beregning af husets energiforbrug viser, at det overholder 2015-kravet til lavenergi-byggeri. ”Det er næsten umuligt at ramme 2020-kravene uden, at væggene bliver en meter brede, så jeg er rigtig godt tilfreds med husets energiforbrug,” slutter Bjørn Hansen, som i øvrigt forventer, at udgifterne til opvarmning af huset vil ligge på omkring 6.000-7.000 kr. pr. år.

Vordingborg Kommune - Sundhedscenter Stege

Medarbejderne på Sundhedscenter Stege oplevede kolde operationsstuer. Operationsstuerne ligger placeret på øverste etage, og problemet kunne hurtigt afhjælpes ved at isolere taget. Sundhedscenter Stege, som drives af Vordingborg Kommune, er et etagebyggeri på tre etager med et fladt tag. Der lå i forvejen 100 mm isolering på taget, og der blev efterisoleret med 150 mm Papiruld på loftets 300 m², så der nu ligger 250 mm isolering i alt.

Silkeborg Kommune - daginstitutionen Troldhøj

Daginstitutionen Troldhøj, som ligger i en gammel nedlagt skole i den lille landsby Vium mellem Silkeborg og Viborg, havde kun 100-150 mm isolering liggende i forvejen. Silkeborg Kommune fik derfor udarbejdet en beregning af institutionens energiforbrug som viste, at det godt kunne betale sig at efterisolere ejendommen for på den måde at nedbringe varmeforbruget. Der blev efterisoleret med 250 mm Papiruld på det 1100 m² store loft, opsat vindbegrænsing for korrekt ventilation og bygget en 110 meter lang gangbro.

Rosenfeldt Gods v/Vordingborg

Det fredede Rosenfeldt Gods er et moderne gods med land- og skovbrug som har en række udlejningsejendomme tilknyttet. Godsejeren ønsker udlejningsejendommene energioptimeret, så de bliver mere attraktive at leje ud og lever op til moderne standarder.
Udlejningsejendommene er gamle enfamilies bindingsværkshuse, som er dårligt isolerede og derfor har en høj varmeregning. Husene er bygget på et fundament af kampesten, som kræver særligt indsigt at isolere. Flere indervægge er bygget op af et enkeltlags mursten, hvorefter der er bygget forsatsindervægge, som samtidigt er blevet efterisoleret. På den måde er varmeudgifterne reduceret, indeklimaet forbedret, og ejendommenene bliver mere attraktive at leje ud.

DTU Veterinærinstituttet

Flere af DTU Veterinærinstituttet bygninger var uisolerede og skulle energieffektiviseres. Bygningerne ligger på en ø, som er isoleret fra omverden, fordi der forskes i smittebærende sygdomme såsom mund- og klovsyge, rabies og svinepest. På grund af smittefaren var det et krav fra DTU, at al isoleringsarbejde skulle foregå fra den ikke smittebærende side af bygningerne. Man valgte Papiruld til loftisolering, fordi isoleringsmetoden viste sig at være den mest effektive og tidsbesparende til det specifikke formål.

Vordingborg Kommune - Gåsetårnskolen

Vordingborg kommune ønskede, at skolen blev tidssvarende energioptimeret for på den måde at opnå besparelser på skolens varmeudgifter. Valgte faldt på Papiruld som isoleringsmateriale, og isoleringsarbejdet er udført af to omgange. I alt er der efterisoleret 2.360 m² lofter med Papiruld i 250 mm tykkelse. Der er bl.a. isoleret over skolens gymnastiksal, som var kold at opholde sig i for børnene. Der er efterisoleret med 250 mm på loftet over hele gymnastiksalen, hvilket har gjort en stor forskel. Dels er salen blevet varmere, og allerede efter kort tid er der opnået store varmebesparelser.

Skibby Kino

Skibby Kino besluttede i 2012 at efterisolere både loft og i hulmur i den gamle biograf. Loftet havde i forvejen mellem 50 og 100 mm isolering liggende, og her blev indblæst ekstra 250 mm Papiruld oven på den eksisterende isolering. Der blev i alt isoleret 300 m² loft. Derudover var hulmuren i den oprindelige bygning tom og uden isolering overhovedet. Samtlige hulmure - i alt 260 m² - fik blæst 120-140 mm Papiruld ind. Villy Petersen, som er kasserer i Skibby Kino, fortæller: ”Biografen er ikke under konstant opvarmning, så vi bruger omkring 60.000 kr. på varme om året. Efter vi har fået isoleret bygningen, er varmeudgifterne faldet med ca. 10.000 kr., så vi er rigtig godt tilfredse.”

Birkehegnet Næstved

Enemærke og Petersen er hovedentreprenør på en omfattende renovering af Birkehegnet i Næstved, hvor der isoleres med Papiruld på loftet. Boligområdet består af 373 rækkehuse i 2 etager fordelt på 52 blokke. Det er i forbindelse med udskiftningen af taget, at man fjerner al eksisterende isolering og efterisolerer med 400 mm Papiruld således, at ejendommen får et væsentligt energimæssigt løft og overholder 2020-kravet til lavenergibyggeri.

Typehusfirmaet K2Huset - Herning

Typehusfirmaet K2Huset ønskede at optimere arbejdsgangen i forbindelse med isoleringsarbejdet under opførelsen af deres huse. Udfordringen har været at få tagkonstruktionen på huse bygget med tagsten færdig så hurtigt som muligt. Med Papiruld kan loftet lukkes helt af, inden isoleringsarbejdet begynder. ”Det betyder, at taget er lukket hurtigere end hidtil, og vi kan stå indendørs og arbejde,” fortæller Ole Bang Jensen, som er ansvarlig tømrer hos K2Huset.

Svinestald

Problemer med rotter i staldbygningernes hulmure, var den væsentligste årsag til, at svineavler Christian Vestergard fik efterisoleret sine staldbygninger med Papiruld. Staldene er ca. 30 år gamle, og flere af murene var helt uisolerede eller isoleringen var faldet sammen og uden effekt. Der er isoleret i alt 600 m² staldmure med Papiruld. ”Vores grise har fået det meget bedre, efter vi har isoleret. Vi har ikke længere problemer med indvendig kondens på væggene, som vi havde før,” fortæller Christian Vestergaard. Der produceres årligt 15.000 slagtesvin og smågrise på gården Lærkedal tæt på Herning. ”Før ville grisene ikke ligge op af muren pga. kondens på væggene, men det vil de gerne nu. Nu kan vi ventilere stalden uden problemer og på den måde sikre et bedre indeklima med mindre lugt og dermed et bedre arbejdsmiljø,” forklarer Christian Vestergaard.

Typehusfirmaet Lasse Larsen Byg

Typehusfirmaet stod i et dilemma, fordi de i byggeprocessen gerne vil isolere hurtigere, så taget kan lukkes hurtigere af, og tagkonstruktionen dermed er afskærmet fra vind og vejr. Her passer Papiruld perfekt ind i processen og anvendes som loftisolering i alle deres nybyggede huse. ”I vores byggeproces betyder det, at taget er lukket af 1 uge hurtigere end hidtil, og vi kan stå i tørvejr og arbejde. Det betyder dels, at vores byggematerialer ikke udsættes for unødigt fugt, men også færre hverligsdage, hvor vi er nødt til at sende vores folk hjem pga. vejrmæssige forhold. Det giver et væsentligt bedre arbejdsmiljø for vores folk,” fortæller Steen Fruerled, som er byggeleder hos Lasse Larsen Byg.

Jim Lyndvilds vinkingeborg

Da Jim Lyngvild opførte sit drømmehus, vikingeborgen Ravnsborg, var det med et ønske om at fylde hulmuren med super isolering og dermed bruge færre penge på opvarmning af huset. Huset blev færdigt i 2012, og nu kan tallene gøres op, og det er ikke småpenge, der er sparet. Jim Lyngvild kom fra et gammelt bindingsværkshus, hvor varmeudgifterne nærmere sig 60.000 kr. om året. Han regnede med at skulle betale nogenlunde det samme i varme på Ravnsborg, bl.a. fordi det nye hus er væsentligt større end det gamle hjem. ”Men en kombination af god isolering, solceller og jordvarme, har bragt vores varmeudgifter ned på 27.000 kr. pr. år, hvilket har overrasket mig positivt,” forklarer Jim Lyngvild.

Det fredede Hvedholm Slot

Ejerne af slottet, som er fra 1580'erne, ønskede at nedbringe den årlige varmeregning på ½ mio. kr. Slottet er fredet, og isoleringsarbejdet med Papiruld er udført med stor respekt for ejendommen. Slottets ejere valgte Papiruld som isoleringsmateriale, fordi slottet ikke i forvejen har etableret dampspærre. Allerede mens arbejdet stod på, kunne ejerne af slottet mærke effekten af isoleringen fra rum til rum, og det vurderes, at der fremover kan skæres 30% af varmeregningen.

Andelforening i Glostrup

Andelsforeningen ønskede at minimere problemer med råd og skimmel i ydervægge. Da varmeregningerne samtidigt var meget høje, undersøgte man, om hulmursisolering kunne være løsning på begge problemer. En positiv sidegevinst var lavere varmeregning og en højere energimærkning af ejendommen. Foreningen fik et energitilskud på 65.000 kr. Hele udgiften til isoleringsarbejdet viste sig at være betalt hjem på mindre end to år, som følge af sparede varmeudgifter.

Knud Larvard kirke i Lyngby

Isoleringsarbejdet var foranledigt af menigheden som sad og frøs under kirkens arrangementer. Tvivl om den eksisterende dampspærre eksistens og tilstand fik bygherren til at vælge isoleringsmaterialet Papiruld. I alt blev 450 m² loft over den store kirkesal isoleret med Papiruld. Under processen fjernede man en del af den eksisterende isolering, som var klumpet og derfor uden isolerende effekt. Derefter indblæste man 250 mm Papiruld, så der i dag sammenlagt ligger 350 mm isolering.

Ejendomsselskab

Boserup Ejendomsadministration A/S er et privatejet ejendomsselskab, der selv udfører isoleringsarbejde med Papiruld på deres i alt 350 ejendomme. Udfordringen for har været, at ejendomsselskabet ejer en ældre boligmasse, som ofte ikke er isoleret særligt godt. De var derfor på udkig efter et isoleringsmateriale, som de selv kan installere uden at skulle hyre eksterne folk til at udføre arbejdet. De har egne håndværkere ansat og kan spare tid og penge ved at uddanne egne folk til at isolere.

Dalmose Skole - Slagelse Kommune

Slagelse kommune har fokus på energirenovering af kommunes skoler for at nedbringe C02-udslip og opnå energibesparelser. Der er isoleret i alt 680 m² loft på skolens hovedbygning. Her er fjernet gammel isolering over gangarealerne og indblæst Papiruld i 300 mm tykkelse. På loftet over klasseværrelserne er der indblæst 200 mm Papiruld oven på den eksisterende isolering, så der i alt ligger 300 mm isolering. Bygningen som huser skoletandplejen er på 259 m², og havde kun 75 mm eksisterende isolering på loftet, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at holde varmen inde. Der er indblæst 250 mm Papiruld oven på den eksisterende isolering.